Optagelse

Retningslinjer for optagelse

Optagelseskrav - EsbjergOrdningen

For at komme i betragtning til optagelse i EsbjergOrdningen skal ansøger opfylde følgende basiskrav samt evt. også de idrætsspecifikke længere nede på siden:

  • Træne minimum 10 timer om ugen ex. evt. transporttid
  • Tilhøre den nationale elite i sin aldersgruppe og sportsgren (de mere idrætsspecifikke krav fremgår længere nede)
  • Deltage i træning, kampe, konkurrencer og andet i forbindelse med sporten på nationalt højeste niveau
  • Udvise ansvar gennem handlinger, levevis og meninger overfor opgaven som eliteidrætsudøver under uddannelse
  • Have vilje og klar forståelse for rollen som eliteidrætsudøver, således at udøveren formår at have struktur på hverdagen
  • Hvis der tilbydes idrætsspecifik morgentræning er det obligatorisk at deltage min. 1-2 gange pr. uge


Optagelse er for et år ad gangen – fortsættelse på ordningen drøftes ved statusmøderne i foråret.

Supplerende idrætsspecifikke krav - udarbejdet i et samarbejde mellem klub og Eliteidræt Esbjerg

Badminton

  • Være udtaget til senior holdturnering
  • Være udtaget til ungdomstalenthold
     

Håndbold (piger)

  • Skal være på førsteholdet eller i bruttotruppen til førsteholdet i sin årgang
  • Man skal have stor dedikation og motivation for at dygtiggøre sig, både i forhold til håndbold og fysisk træning
     

Håndbold (drenge)

  • Kunne arbejde hårdt både på og udenfor banen
  • Være en rollemodel for andre unge håndboldspillere i klubben
  • Indgå i bruttotruppen på førsteholdet (u17-19)
  • Deltage i den planlagte morgentræning i EO regi


Som håndboldspiller på EsbjergOrdningen, er det vigtigt, at du er ydmyg over for de muligheder som EsbjergOrdningen tilbyder dig. Du skal være indstillet på at arbejde hårdt til træning og i skolen Vi forventer, at du som spiller, er nysgerrig på din egen udvikling og tør udforske den, selvom det betyder at du fejler undervejs. Fejl er nemlig en vigtig del af læringen, og vejen mod at blive en dygtig spiller. Det er gennem dine handlinger du viser, hvor langt du ønsker at drive din håndbold.  
Som klub stiller vi trænere til rådighed, som kan give dig den fornødne træning, og de rigtige redskaber til at blive en bedre spiller. Gennem fysisk, teknisk, taktisk og mental træning får du mulighed for at arbejde med dig selv som spiller, og skabe de bedste forudsætninger for dig selv, så du i fremtiden kan indgå i Ribe Esbjerg HH’s ligatrup.

Volleyball

  • Træne minimum 5 timer om ugen med bold ex. evt. transporttid
  • Træne minimum 2 timer om ugen med fysisk træning (adskilt fra boldtræning) ex. evt. transporttid
  • Deltage i kampaktiviteter minimum 3 timer om ugen  ex. evt. transporttid
  • Skal være på førsteholdet eller i bruttotruppen til førsteholdet i sin aldersgruppe
     

Kunstskøjteløb

  • Træne minimum 10 timer om ugen
  • Skal være i Top 20 i sin aldersgruppe nationalt
  • Det er obligatorisk at deltage mindst 1 gang pr. uge til idrætsspecifik morgentræning
  • Kunstskøjteløb er den primære sportsgren igennem hele året
  • Løberen skal være blandt de bedste i sin årgang (mesterskabsløber/K2 løber) og mindst have bestået Bronze
  • Løberen skal passe sin istræning og off-ice
     

Fodbold (drenge)

  • Være dedikeret og motiveret for at dygtiggøre sig, både på og udenfor banen
  • Være en rollemodel for andre unge spillere i klubben
  • Være udtaget til deltagelse i U-trupstræning
  • Være en del af førsteholdtruppen på U17 og eller U19
     

Fodbold (piger) - Varde IF

  • Være i Varde IF U18DM truppen eller Varde IF 3F/divisionstruppen
     

Ishockey

Svømning
Som svømmer på EsbjergOrdningen, forventer Esbjerg Svømmeklub:

  • At du ønsker at udvikle dig til dit fulde potentiale som svømmer, og har svømning som primær sport
  • At din træningsmængde afspejler Dansk Svømmeunions anbefalinger ifølge Aldersrelateret træningskoncept (ATK)
  • At du gerne vil satse på Dual Carreer (prioritere sporten lige så højt som uddannelsen, ifølge Team Danmarks definition af ”Dual Carreer”)
  • At du træner målrettet efter sportslige målsætninger og resultater
  • At du er et godt forbillede for klubbens øvrige svømmere, ved at vise interesse for sporten til den daglige træning i form af træningsmoral, positiv attitude, og bidrager til et godt miljø
  • At du som minimum har kravtid til Vest Danske mesterskaber
  • At du deltager i de stævner klubben tilbyder


Hvis du har triatlon som primær sport, forventes det, at du søger EsbjergOrdningen via din triatlonklub.

Atletik

  • Være i top 10 i sin disciplin i aldersgruppen i Danmark (kun DM discipliner)
  • Godkendes af klubben
     

Triathlon

  • Triathlon er din primære sportsgren
  • Du har ambitioner om en elitekarriere i triathlon 
  • Du har fokus på både akademisk og sportslig mestring
  • Du træner processorienteret og dedikeret mod at nå dine sportslige målsætninger
  • Du har kerneværdier som god træningsmoral, positiv attitude og en høj grad af dedikation
  • Du er tilknyttet og repræsenterer en triathlonklub i konkurrence på nationalt niveau
  • Individuel vurdering af fysisk potentiale og godkendelse fra cheftræneren i den klub du repræsenterer i træning og konkurrencer
  • Være i top 30 i sin aldersgruppe nationalt (specifikt ETOM krav)
     

Golf - Esbjerg Golf Klub

  • Spille minimum 10  individulle turneringer årligt
  • Krav om fysisk træning 2 gange ugentlig af 1-1 1/2 times varighed. Følge program der er udarbejdet af fysisk træner. Dette er mest et krav uden for sæson
  • Deltage i de workshop og indviduelle samtaler, der bliver kaldt indtil fra Esbjerg Golf Klub side
  • Teknisk træning fast en gang om ugen af 2 timers varighed
  • Indviduel undervisning er efter spillerens eget behov
  • Være synlig i klubben, og give en hånd med når der er brug for hjælp til ex. junior træning, klubbens sponsorer o.s.v.


Amerikansk fodbold - Esbjerg Hurricanes

  • Deltage i minimum 2 x klubtræning( eftermiddag) pr. uge - 5 timer
  • Træne fysisk minimum 7 timer pr. uge -  samt følge træningsplan og evt. kostplan
  • Deltage i alle U17-U19 landsholdsaktiviteter - tryout
  • Deltage i alle klubkampe 
     

Ridesport

  • Du skal starte stævner på landsstævneniveau - eller være meget tæt på